lørdag den 24. april 2010

Pete, Berg and a Sharon (and a Pizza Place)

Hvis man googler denne series titel, så finder man en del andet, før man kommer til noget, der på nogen måde minder om en tv-serie...

  • To fyre og en pige (og et pizzaria (de første 2 sæsoner))



Jeg så lige idag, at de er begyndt at sende det igen på Zulu. Det kørte på Zulu dengang Venner kørte fast klokken 19.00 til 20.00, hvor da startede med en genudsendelse fra dagen før, og så et nyt afsnit. Jeg optog Venner på VHS dengang (endte faktisk med at have alle afsnit på video, det tog kun 3 år; nu tager det cirka et døgn at downloade).

Men nu og da, havde jeg planer imellem 19 og 20, så jeg indstilte videoen til at optage det med timer (en funktion videomaskiner havde, hvor man kunne indstille den til at begynde optagelsen på et bestemt tidspunkt, og nogen gange endda også bede den om at stoppe med at optage på et bestemt tidspunkt). Dog for at være sikker på at få det hele med, valgte jeg altid at ligge 30 minutter med i optage-tiden (det var intervallerne i timeren), så jeg ufrivilligt fik et afsnit af To fyre og en pige med.

Mit barndom til side; så er To fyre og en pige en klassisk sit-com, dåselatter and everything. Men på mange måder er det faktisk bedre end Venner, hovedsagligt på baggrund af dialogen, og faktisk også historierne. Og minder faktisk mere om nutidens sit-coms, end datidens. Hvilket måske forklarer hvorfor den blev hevet af without warning efter 4 sæson var blevet sendt.

Dens humor er nemlig, som jeg har fortalt om The Office flere gange, mere bygget op omkring referencer til moderne popkultur, end egentlig situation-comedy, hvor det er sjovt at Ross smører sig ind i for meget selvbruner.

Dette afspejles hovedsagligt i min yndlingsfigur i nogen serie nogensinde, som er med i To fyre og en pige, han har ikke nogen bærende rolle, og er så vidt jeg huske kun med i første sæson; Mr. Bauer. En fyr der hænger ud på hovedpersonernes arbejdssted, pizzeriaet.
Mr. Bauer er på mange måder dybt forstyrret, han tror nemlig at alle film han ser, er minder fra hans eget liv. - Og han refererer til dem, ved at indleve sig en ny rolle hver dag, som for eksempel Danny Zuko fra Grease. Der er mange billige grin på den konto, men det er simpelthen så fantastisk fundet på.

Til tider bøjer serien dens fortælleform, eller karakterenes figurer for at lave en god joke. Eksempelvis er det den eneste sit-com jeg har set, der laver et fast Halloween-afsnit hver sæson, lidt i stil med The Simpsons. Eksempelvis et afsnit, hvor alle personerne bytter hjerner, og derfor adopterer hinanden personlige træk.

- Eller et afsnit der refererer til den ene Hitchcock film, efter den anden, og slutter af med et Psycho-badeværelses-scene-soundtrack, du ved; Bam baaaaaa, bam baaaaaa......bam, baaaaaaa, bam baaaaaaa. Uha det er godt!

Et sidste eksempel vil være det allersidste afsnit, hvor seerne, ved hjælp af internettet, stemte om hvordan afsnittet skulle slutte. De troede under optagelserne at der ville være en 5. sæson, men det blev aldrig til noget.

Sidst men ikke mindst, så var det her den serie hvor Ryan Reynolds var sjov, og mindede endda lidt om en ung Jim Carrey, bare kønnere. Det var før Blade Trinity og Wolverine.

Se det på Zulu, hvis I får lyst! - Det er ligesom Venner, bare bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar