Jep, så er efteråret snart slut... Og hvad betyder det? - Det betyder at vi er halvvejs igennem sæsonerne på alle de amerikanske sitcoms, som vi går og følger med i!
Jeg har nu besluttet mig for, fordi jeg har negligeret min blog i det foregående semester, at gennemgå alle serierne en for en, og tale om min følelser omkring dem indtil videre... Dog vil jeg komme til at tale om nogle serier, som jeg endnu ikke har haft mulighed for at tale om! But I will, in time, I promise, maybe!
Jep, men lad os starte med de gamle hunde:
1. The Office (7. sæson): Jeg elsker The Office, og mener at det er den bedste serie der kører på amerikansk tv lige nu! Eller, det gjorde jeg... Den sæson der kører nu, bliver den sidste med Michael Scott-karakteren, fordi Steve Carrel er blevet for kendt! Jeg har personligt en smule svært ved at finde ud af, om det er fordi jeg ved dette, at karakteren føles en smule mere ekskluderet fra resten af karakterene, eller en artikel jeg læste over sommeren der handlede om at Michael Scott i teorien godt kunne være 'The Scranton Strangler'... Michael Scott er en mere og mere nedbrudt og ødelagt karakter, og billedet krakelerer allerede i sæsonens første afsnit, hvor Michael Scott giver smæk til hans egen nevø, men også senere hvor det kommer frem at han aldrig har lært at cykle! - Konstant fremmedgøres og ødelægges karakteren, med en udvidet baggrundshistorie, der efterhånden gør, at man ikke forstår at manden ikke bare skyder sig selv!
Desuden er der også kommet en ny karakter, som nok er sat ind, for at kunne erstatte Michael Scott, selvom den nye karakter, meget spændende, ikke lader til at have nogle fejl eller mangler, ligesom alle andre!
2. How I Met Your Mother (6. sæson): Op til premieren, fortalte skaberen, at de havde forsøgt at lave serien mere, som den var de første to sæsoner... De første to sæsoner af How I Met Your Mother, mener jeg personligt er noget af de bedste fjernsyn der er blevet lavet - inden for den 'almindelige' sit-com-genre, med dåselatter og hvad der dertil hører! Og det synes jeg egentlig de har ramt vældig godt! Problemet med 4. og 5. sæson har i høj grad været at historierne har handlet om de andre karakterer, som er væsentligt mere spændende end hovedpersonen Ted. Men når man laver en serie, hvor præmissen er at alt der bliver fortalt har indflydelse på historien om hvordan Ted møder sin kone, er det underligt at lave afsnit der nærmest ikke har ham med. Og det mener jeg i høj grad også er underligt for seeren, man mister sin identifikation, og tænker blot efter afsnittet er slut; "Hvorfor skulle jeg se det?"
Men det har bestemt vendt sig, afsnittene handler mere om Ted, og selvom der sideløbende er en historie om at Barney leder efter sin far, så er det Ted der er hovedkarakteren igen!
3. The Big Bang Theory (4. sæson): Det er hvad det har været indtil nu! - Men, som jeg også vil komme ind på i forhold til 'Outsourced', så bliver serien mere og mere noget, som jeg ikke forstår at nogen gider at være med til at lave. Fordi de informationer der kommer frem, om tegneserier, computerspil og science fiction, er umiddelbart rigtige nok, min force ligger ikke inde for det, men det jeg kender til lyder ihvertfald rigtigt! Så der sidder nogle nørder bag, til at lave en serie der gør grin med nørderne... Hvorfor?
4. Community (2. sæson): Som jeg skrev i min foregående blog, så var jeg jo ikke endvidere imponeret over denne serie... Det har dog ændret sig! I slutningen af den foregående sæson, og især i denne, så har de fundet en form der gør den seværdig! Masser af hyggelige filmreferencer, som de bruger til fremdrift, og nogle åndsvage karakterer, som man alligevel holder en smule af. Det er faktisk gået hen og er blevet en fint velskruet sitcom! Dog heller ikke med noget nyskabende!
5. Modern Family (2. sæson): Igen en serie jeg har skrevet om før. Den arbejder stadig inden for samme rammer, nemlig denne mockumentary-stil, som i The Office, men med en mere almindelig familie-sit com'sk handlingsforløb. Datteren får en ny kæreste, og et skænderi om hvem af 'de voksne' der har smidt nøglerne væk. Helt basic, tilgængeligt og nemt at identificere sig med... Det vil ikke overraske mig hvis denne serie når rigtig langt! - Der er dog kommet en del flere følelser uden på tøjet, end der har været før, i den nye sæson, og det klær' den sgu' meget godt! Det gør jo ikke noget at man kan mærke karakterne, og ikke bare ser på dem! Griner med dem, og ikke af dem, om man vil! - Dog, hvilket irriterer mig, har de valgt at 'interviewscenerne' kun foregår hjemme i stuen, hvilket betyder at hvis de tager nogle karakterer med uden for huset, så vender de tilbage til huset for kommentere noget der lige er sket, og så tilbage uden for huset! Det bryder stilen en smule, og jeg kan ikke lade være med at fokusere på det, fremfor hvad joken nu end var!
6. Bored to Death (2. sæson): Nok den næste serie, jeg kaster min kærlighed over, og spreder budskabet om i blog-form! Derfor vil jeg forholde mig i korthed; Det er en dejlig serie, og selvom der har været en stor pause imellem første sæsons 8 afsnit, til starten af optagelserne af anden, så har de tre hovedkarakterer på ingen måde mistet den! Første sæson virkede måske en smule mere gennemskrevet, men det ændrer dog ikke det faktum at Bored to Death ER den bedste skrevede serie på fjernsynet lige nu! Dialogen er skarp, humoristisk og så intelligent at jeg føler mig som en åndsamøbe i dens selskab! Det er en fornøjelse at høre på...
7. Outsourced (1. sæson): Woaw, hvordan helvede har denne serie fået grønt lys! - Den er latterligt ringe, racistisk og dårligt udført. Den handler om en amerikaner der bliver forflyttet til Indien, for at styre et callcenter der sælger spøg&skæmt-artikler... And good times was had by all, undtagen publikum selvfølgelig! Det er en serie, som jeg ikke forstår folk gider at være med til at lave. Outsourced skal foregå i Indien, men er tydeligvis filmet i USA, (Faktisk er jeg i tvivl om, om folkene bag nogensinde har været i Indien). Alle inderne spilles af amerikanere, med en indisk baggrund... Men jeg fatter ikke, at alle de amerikanske skuespillere, med en indisk baggrund, kan gå hjem uden et dårlig smag i munden, der gør så unødvendigt meget grin med et så stort og stolt folkefærd... Jeg kan ikke se serien uden at tænke over, hvor meget de personer har solgt ud!
Jep, det er min følelser so far, omkring de forskellige serier, som jeg går og følger med i... 30 Rock mangler, men den er simpelthen blevet sorteret fra, så jeg kan hygge mig med den hen over julen! :-) - Desuden lover/håber jeg at vende tilbage med Bored to Death og Arrested Development! - Hvis I mangler noget at lave over julen, så se det...
onsdag den 1. december 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
