En moderne familie!?

Al Bundy's back, baby!

Eller rettere sagt Ed O'Neill, fordi han spiller en lidt anderledes rolle i  ABC's nye sit-com, han er nemlig væsentligt ældre denne gang.

Serien hedder "Modern Family", og efter at have brugt idag på at se de, indtil videre, 19 afsnit, kan man vist kun sige at den viser, mere end noget andet, hvad gode forfattere og især valg af format kan gøre.

Fordi det er ikke ligefrem nye og/eller succesrige serie-skuespillere sit-com'en byder på:

Som sagt, Ed O'Neill, som jo spillede Al Bundy i "Married with Children", som jo, ja, var en ret stor serie i sin tid, men siden den sluttede i 1997, har man ikke rigtig set ham nogen steder. Han er stadig god!

Julie Bowen har været med i Boston Leagal, og har kunnet ses på TV2 tidlig eftermiddag i en serie der hedder ED, med ham som de fleste vist kun kender som JD's storebror fra Scrubs... Anywho Ed, kørte i 4 år, hvilket oftest betyder at den første sæson er rigtig god, men så gik det ned af bakke derfra (et gæt!)

Ty Burrell er rigtig saftig; han har indenfor de sidste 5 år været med i 2 sit-coms der blev cancelled efter første sæson... "Out of Practice" og "Back to You", men det er ikke udelukkende hans egen skyld, fordi i begge disse sit-coms har Kelsey Grammer (Fraiser) været involveret, og han har hurtigt vist sig at være en sit-com dræber, siden spin-off'en Fraiser sluttede.

Jesse Tyler Ferguson har været med i "The Class", som kun kørte en enkelt sæson i 2007, men som eller har været med i lidt blandede serier, med små bi-roller, dog der spændte sig over flere afsnit.

Og når man kigger på bi-skuespillerne ser man: Shelley Long (Sam's første kærlighed fra "Cheers"/"Sam's bar"), Benjamin Bratt (Law & Order) og Fred Willard (der findes stort set ikke en sit-com eller dårlige komediefilm, som han ikke har haft en birolle i)...
På birolle-listen ser man dog også: Minnie Driver og overraskende Edward Norton...

I forhold til formatet så er "Modern Family" tydeligt inspireret af "Arrested Development" og "The Office", en Mockumentary, altså filmet som en dokumentar-film, men omkring fiktive historier.
Alle kameraer er håndholdte, undtaget 'interview-scener', hvis dette gøres ordentlig, hvad det gør i "Modern Family", så kan beskæringerne virkelig være fantastiske fordi det går så vidunderligt hurtigt.

Fortællingerne er til forskel fra de to storesøstre en del mere "down to earth", og ikke så langt ude og uvirkelige som "Arrested Development". Man behøver heller ikke have så stor en viden om moderne amerikansk popkultur, som man skal for at forstå størstedelen af vittighederne i "The Office".

Derfor tror jeg også at denne serie vil ramme bredere, fordi jeg kunne godt se mine forældre grine af det her:




Den handler om den moderne familie, en far, en søn og en datter, som hver har deres familie:

• Faren er gift med en yngre columbiansk kvinde, som har en søn fra et tidligere ægteskab.
• Sønnen er homoseksuel, og har lige, sammen med sin partner, adopteret en asiatisk datter.
• Datteren er hjemmegående husmor, med 2 døtre, 1 søn og en mand som stort set er en af børnene.

- Og det er egentlig præmissen! Så der er jo masser af plads til at skabe nogle troværdige figurer og ikke mindst udvikling!

Det minder meget om serier såsom "According to Jim", "King of Queens" eller "Everybody loves Raymond", udfra rytmen og de fortalte historie, dog uden dåselatteren, med et mere levende kamera, og så med en dialog der ikke skal levere et x antal 'laugs per minute', men faktisk gerne vil fortælle en helstøbt historie, med nogle skarpe syn på hverdagen. Det bliver dog til tider en smule forudsigeligt, fordi man dybest set kender historie-strukturen, men man glæder sig til at finde ud af hvordan figurerne NÅR fra A til B...

Et par gode eksempler på fantastisk dialog:

En kvinde siger til sønnens kæreste at hun ikke syntes at Merryl Streep var det korrekte valg til hovedrollen i 'Mamma Mia', og hans svar er:

"Merryl Streep could be the next Batman, and still be the right choice!"

Datterens mand bliver interviewet alene:

"I really don't know where my fear of clowns come from!? - My mon says its because, when I was a kid, I found a dead clown in the woods....but I'm not sure?"

Den 10-årige columbianske søn:

"What I'm most afraid of? - Dying alone!"

Jeg tror den her serie kommer til at køre i lang tid, ihvertfald indtil den asiatiske adoptiv datter bliver 7 år... Exciting times!

Live from New York, it's Saturday Night!

Saturday Night Live - SNL i folkemunde...

Jeg har efterhånden fulgt med i Saturday Night Live fast det sidste halvandet år. Selvom det foregående halvandet års udsendelser har været fyldt med både ups and downs, er det svært ikke lige at kigge med... 

Nu taler jeg ikke om Zulu's undertekstede og til tider afkortede udsendelser, men, ja, lad os bare sig, "I got my ways of getting what I want", fordi NBC's frygt for viral reklame har jo gjort, at intet af 35 års materiale er tilgængeligt på gratis video-sider; YouTube eksempelvis. Desværre! Fordi det er djævelsk godt, og perfekt til mediet. 

For ikke-fans kan jeg jo lige sige at Saturday Night Live, meget firkantet, bare er en række sketchs, efterfulgt af hinanden, og det er præcis hvad Casper C's og hans kompagni af uopfindsomme sjæle kalder for "Live fra Bremen". Dog er problemet med "Live fra Bremen", at det ender som en serie pinlige hændelser, der ikke tør være edgy eller tænke stort, men skal ramme Hr. & Fru Hest, så det ender mere som et ugentligt opdateret afsnit af Cirkusrevyen (hvilket også klinger igennem, i deres nu anden sæson, hvor de endda har lånt en af cirkusrevyens skuespillere. MERE ULF PILGAARD!!!). 

Og i forhold til Hr. & Fru Hest, er det jo også fint nok, at de er målgruppen, det er jo kun dem der sidder hjemme fast på skærmen fredag-aften, og jeg må være ærlig, jeg beskylder da også udelukkende sendetiden for, at jeg ikke har flere afsnit, at bunde min kritik i. Men Saturday Night Live formår, til trods for deres anderledes format, at ramme bredt, så noget må kunne gøres, måske er det pengene og humoren der dybest set mangler. Tit virker det også som om det er båndede udsendelser der bliver sendt ud i æteren, det er måske bare mig der er efterladt med den følelse. Altså det er muligt at det er optaget, i et stykke, men det foregår ikke imens jeg ser det. 

Saturday Night Live er det mest live program på amerikansk TV, normalt er der en 7 sekunders forsinkelse, så man kan afbryde, hvis noget uventet sker, men ikke på SNL. Man kan sige at det jo også er en grundlæggende præmis for programmet, at hvis noget uventet sker, så bliver det sendt ud. (Eksempler kunne være tidligere på året, hvor en af skuespillerne kom til at sige "fuck", hvilket er forbudt på de nationale kanaler. Et endnu bedre eksempel er for nogle år siden, hvor Sinead o'Connor, under hendes optræden, hiver et billede frem af paven, og river det over i to dele)

Man kan også vurdere hvorfor Zulu vælger at begynde, at sende "Saturday Night Live" den samme TV-sæson, som de begynder med "Live fra Bremen", fordi jeg har hørt flere, der ikke kendte SNL før, finde sammenligningen imellem de to. Jeg tvivler på at det har været intentionen, eller hvad?

Jeg er dog glad for det, fordi Zulu har en forventning om at nu, på SNL's 35. år, er Danmark klar til at se det. Altså at den kulturmæssige baggrundsviden er imellem Danmark og USA nu så lige, at vi forstår de samme jokes. Så er vi da nået et stykke! (Hertil skal så siges, at nogle jokes og sketches i den "danske" udgave af programmet klippes ud, fordi de simpelthen er for amerikanske, men nok også af tidsmæssige årsager)

Hvilket også kan forklare hvorfor TV3+ er begyndt at sende den amerikanske udgave af The Office, da denne serie også indeholder en stor mængde af referencer til den amerikanske populærkulturen, og faktisk bygger meget af humoren på det. 

For at opsummere so far "Live fra Bremen" - BAD - "Saturday Night Live" - GOOD! 

Jeg begyndte at se Saturday Night Live fast, fordi jeg havde en kammerat der var stor Will Ferrel-fan, og han viste mig en serie af sketches, som Mr. Ferrel havde medvirket i, i virke af at han i en længere periode var en del af det faste cast. Hold kæft, det er sjovt... Hvis nogen ikke har set den, så opfordrer jeg alle til at anskaffe sig "Saturday Night Live: The best of Will Ferrel" på DVD eller des lignende. Jeg faldt hurtigt for klassikere såsom: "More Cowbell", "You, me, him, me, you, him", "Robert Goulet raps" og "The cheerleaders". 

Så begyndte jeg at undersøge nærmere hvad det var, og det viste sig hurtigt at alle de største amerikanske  komedie skuespillere kommer fra det program. Steve Martin, Bill Murray, Chevy Chase, Dan Akroyd og John Belushi (According to Jim's SJOVE storebror), var med til at starte det. Men efterfølgende har programmet født skuespillere såsom: Michael Myers, Eddie Murphy, Dana Carvey, Chris Rock, Adam Sandler, Chris Farley, David Spade, Tina Fey, Will Ferrel, Molly Shannon, Jimmy Fallon og af de nyeste kan nævnes: Bill Hader, Will Forte og Kristen Wiig. 

Altså med de her stjerner på fjerneren hver lørdag, kun med ét mål, at få seerne til at grine, så er det da utroligt at ikke flere mennesker følger med, across the globe. Come on! Se det nu... Det vil overraske  positivt!