Community College!

Denne fine amerikanske institution, som for mange studerende er ildeset har nu affødt en serie. ’Community’. Ifølge serien, så tiltrækker denne type college, som, så vidt jeg forstår er en væsentligt billigere amerikansk uddannelsesløsning. Som folkeskolen overfor privatskolen herhjemme, så medfører dette også et helt andet niveau.

Dette opsummerer ’Community’ og siger at alle verdens low-lives dermed florerer på disse institutioner.

1.     Den ældre mand, der pludselig gerne vil have en uddannelse.

2.     Den sorte mor, der aldrig har haft tid.

3.     Sports-fyren der blev skadet i high school, og dermed ikke kunne få et football-scholarship.

4.     Stræber-pigen, der gik ned med stress i highschool, og derfor endte på rehab. – Som tillige var grim i HighSchool, og nu er blevet lækker, men med low self-esteem.

5.     Den indiske fattige fyr, der ikke har haft råd til andet.

6.     Hippie-pigen der først i slut-tyverne har fundet behov for eller tid til en uddannelse.

7.     Og sidst; seriens hovedperson: Fyren der er blevet taget for at snyde sig igennem College, og derfor ikke kan bruge sin advokat-degree to practice law.

Jep, og der er så en af hver.

Jeg har set alle seriens cirka 24 afsnit. Det er hele den første sæson, og der skulle så begynde en anden sæson efter sommerferien.

Jeg begyndte egentlig at se serien, først fordi TV3 var begyndt at sende den, i den fine sendetid. Men jeg kunne, ved hjælp af et par afsnit ikke lige finde ud af hvad der var så godt ved den. – Så læste jeg på et forum, omkring årets emmy-nominerede, at flere mente at ’Community’ var blevet snydt. Så der måtte jo være et eller andet ved det!

(Dog sagde det samme forum at ’The Big Bang Theory’ var blevet snydt, og puuha, det er godt nok blevet kedeligt og forudsigeligt, i løbet af det sidste år. Så hvis folk mener at dét er Emmy-materiale, i højere grad end ’The Office’ eller ’30 Rock’, så siger det mere om dem, end om serien.)

’Community’ er mildest talt en underlig serie, for det første lod til at det tog dem, cirka en halv sæson om at finde formen. Dette er nok meget normalt, men det er meget tydeligt i denne serie. Hollywood og serie-magerne i LA og SF, har efterhånden fundet ud af at, film-referencer er den mest direkte vej til folks funny-button. Så fra at have en figur, der kun kan referere til virkeligheden ud fra tv-serier, går serien til halvvejs igennem første sæson, at lave hele afsnit der plagerier forskellige film eller genrer.

-       Og må være ærlig, at sige, at det er først der min funny-button bliver kildet.

Hele serien starter med at disse figurer bliver samlet i en læsegruppe. Fordi seriens hovedperson, gerne vil score hippie-pigen, men hippie-pigen inviterer så alle de andre. Dog starter serien, som om at ingen af figurerne kendte i hinanden i forvejen, eller har nogen andre i deres liv. Faktisk de eneste figurer, fra karakterernes fortid der bliver præsenteret igennem seriens 24 afsnit er morens børn, og en kammerat hun har, som kun bliver omtalt. Ellers ser man også den indiske fyrs mand. Så er der også nogle andre, der til tider bliver omtalt, men generelt ser det ud som om at ingen af karaktererne har eksisteret før seriens startede.

Desuden virker seriens hovedperson, som bliver kørt i centrum af alle afsnits A- og B-historier, på mig, usympatisk og nærmest uvirkelig. Han har konstant en meget hård facade, der dog hurtigt brydes ned og bygges op igen i samme afsnit. Og desværre er dette sjældent sjovt.

Den eneste figur som fungerer hele vejen er den indiske, nærmest autistiske fyr, også fordi han er den eneste hvor baghistorien, ikke fortæller sig selv. Han er en smule mystisk, og så er han med hans konstante film og serie-referencer, seriens punch-line. Samtidig er han som Dwight fra ’The Office’ og til dels også Barney fra ’How I Met Your Mother’, i konstant kontrol over situationen og hans egne handlinger.

- Eksempelvis i et afsnit, hvor gruppen prøver at lære ham at score. Og forklarer ham, at han bare skal ændre sig, fra sit ellers meget tilbageholdne og beskedne personlighed. Derfor ændrer han sig hurtigt til hovedpersonen i MadMen, Don Draper, og formår i løbet af sekunder at charmere sig ind på stræber-pigen, der derefter er fuldstændig skudt i ham.

Det sjove er at, den indiske fyr, i serien, laver en web-serie, der tager udgangspunkt i de situationer som karaktererne kommer ud for i serien. Og fordi han har placeret dem alle i tv-serie-kliché-kasser, så er han ofte i stand til at forudse fremtiden. Dermed kan han lave hans web-afsnit før hændelserne har udspillet sig til ende. Det sørgelige for denne fyr er dog, at den eneste figur der fungerer i ’Community’, ham selv, ikke er med i hans egen serie.

Man kan dog sige, at det er flot af ’Community’ at tør lave en almindelig tv-serie. Altså ikke en mockumentary-serie, som vi efterhånden også har en del af. Der er dog heller ikke dåselatter på, og den er ikke bygget op, som en decideret sit-com, ligesom ’venner’. Den er nærmere, hvis jeg skal referere til noget, filmet ligesom ’Scrubs’.

Det var min, meget lange, fortælling omkring serien ’Community’, som jeg, efter at have set den, hverken syntes fortjener en emmy, eller at blive sendt på TV3… Jeg forstår ikke hvem den appellerer til i Danmark, siden halvdelen er serien foregår rundt om dette college-tema, og dermed en verden, som ikke mange danskere har first-hand-experience med. 

Måske den har været billig, siden ingen af figurerne rigtig er a-listere. Der er Ken Yeoung, som man kender som the chinese-guy, fra flere af disse Judd Apatow-film og lignende komedier.  Det er blandt andet ham der er kongen af rollespillet i ’Rolemodels’ og ham der hopper ud af bagagerummet nøgen i ’The Hangover’. Udover det spiller Chevy Chase rollen, som den gamle fyr. – Og det gør han vel egentligt okay, hvis ikke man kunne mærke at Chevy Chase ikke spiller rollen, men har lavet rollen ud fra hvad han syntes er sjovt.

- Men der er han vel efterhånden også i en amerikansk-komik-position til at måtte gøre, bare synd at det bliver på seriens bekostning.